Food is essential to life - therefore, make it good

Fra det hvide guld til den rene gift

Fra det hvide guld til den rene gift

Der var engang hvor salt blev betegnet som ”det hvide guld” og hvor det spillede en vigtig rolle i vores ernæring som leverandør for vigtige mineraler, elementer og sporstoffer. Dette er desværre ikke længere tilfældet. Det salt som vi i dag bruger i vores køkken er desværre ikke rigtig salt længere. Rigtig salt bestod af 84 elementer i et afbalanceret forhold til hinanden, afstemt på kroppens behov. Nutidens køkkensalt raffineres og forarbejdes indtil der kun er 2 elementer tilbage: natrium og klorid. Problemet er bare, at natriumklorid i sin rene form er en cellegift.

SALT I SØGELYSET

Salt er derfor med rette kommet i sundhedsvæsenets søgelys som sammenkæder en for høj saltindtægt med en række livsstilssygdomme, herunder forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og blodpropper. Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen lyder derfor, at vi skal begrænse vores saltindtagelse til 5-6 gram salt dagligt. Men det er nemmere sagt end gjort. Tallene viser, at vi dansker spiser meget mere salt end anbefalet, således spiser mænd i gennemsnit 9 – 11 gram salt, altså næsten dobbelt så meget som anbefalet, og kvinder spiser i gennemsnit ca. 7 – 8 gram salt om dagen.

Når man kigger på hvor vi får vores salt fra, så er de største kilder til salt i danskernes kost gemt i dagligvarer som kødprodukter, herunder pålæg, ost, færdigretter, brød samt en lang række industrifremstillede madvarer og ikke mindst Fast Food indeholder store mængder salt. Kun en mindre del af danskernes saltforbrug stammer fra det vi selv drysser i under madlavningen. Og netop dette gør det så svært for de enkelte at skrue ned for saltforbruget – største delen af den saltmængde vi indtager er skjult for os og stammer fra færdigproducerede fødevarer og er derfor ikke målbart for almindelige forbrugere.

Og mens vi i køkkenet kan vælge en sund type salt, f.eks. naturligt havsalt, Himalaya salt eller lignende, så tilføjer vi stadig kroppen en større mængde af det usunde, rene natriumklorid igennem kosten.

MEN HVAD ER SÅ PROBLEMET MED NATRIUMKLORID? ER SALT IKKE BARE SALT?

I sin rene form er natriumklorid et kemikalie, en aggressiv cellegift, som kroppen er nødt til at håndtere og udskille for at beskytte kroppen. Kroppens stofskifte er designet til at kunne håndtere 5 – 7 gram rent natriumklorid om dagen, da det kræver ressourcer og tid til at nedbryde. Spiser man mere køkkensalt stresser man kroppen, der som konsekvens skal finde på alternative metoder at neutralisere saltet på. En effektiv metode at neutralisere salt på er at bruge vand. Kroppen ofrer altså noget af sit cellevand til dette formål, med det resultat, at de berørte celler kommer til at mangle vand og i yderste konsekvens dør.  For hvert gram natriumklorid der er i overskud skal kroppen bruge 23 gange så meget cellevand for at neutralisere det.

FLERE LIVSSTILSSYGDOMME

Hvis natriumkoncentrationen i kroppen stadig er for høj kan saltet også krystallisere igen og sammen med animalske proteiner, som kroppen også tit har i overskud, danne urinsyre, som – hvis ikke kroppen kan udskille den – bliver indlejret i leddene. Her kommer så en række andre såkaldte livsstilssygdomme i spil, som gigt, artritis, nyresten og gallesten. Denne re-krystalliseringsproces er en af de nødprogrammer, som kroppen har for at beskytte celler og organer fra at få irreversible skader her og nu. Men dette hjælper kun på kort sigt, da krystallerne på længere sigt er med til at skabe sundhedsproblemer for hele kroppen, såfremt de ikke udskilles igen.

Salt er desværre endnu et eksempel på, at et oprindelig vigtigt og gavnligt produkt bliver til noget udueligt og ligefrem skadeligt når industrien har haft fingrene i det og tingene bliver massefremstillet. På baggrund af at det er almindelig kendt at køkkensalt er så skadelig, at Sundhedsstyrelsen ligefrem kommer med nogle anbefalinger om hvor meget salt der skal spises om dagen, og på baggrund af at danskerne har svært ved at matche disse anbefalinger undrer det mig ærlig talt meget at eksempelvis mejerikoncernerne kan blive ved med at putte salt i danskernes smør.

Nu kan vi ikke bare undvære salt, da kroppen har brug for salte, de rigtige salte altså. Så det du kan gøre, er at vende tilbage til de naturligt udvundne salte, som består af en kombination af mange elementer og som vores krop så desperat har brug for. Undersøgelser viser, at de fleste mennesker mangler vigtige mineraler, selv om vores kroppe bliver oversvømmet med natriumklorid. Selvfølgelig har vi også brug for natriumklorid, men slet ikke i disse mænger. Et overskud af natrium kan ikke erstatte alle de andre mineraler kroppen har brug for, eksempelvis kalium, calcium, magnesium og jern.

Du kan hjælpe din krop og mindske indtagelse af rent natriumklorid, ved at skære ned på Fast Food, industrifremstillede fødevarer, kødprodukter – f.eks. pålæg, ost og ved at skifte køkkensalt ud med naturlig udvundne salte. Her kan du med fordel benytte dig af de gode, naturlige salte der findes, såsom Læsøsalt, Himalaya Salt, Celtic Sea Salt …



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *