Food is essential to life - therefore, make it good

Recent Posts

Gør Mortens Aften lidt grønnere

Gør Mortens Aften lidt grønnere

Mortens Aften er lige rundt om hjørnet – startskuddet på en sæson, der er præget af traditionel madlavning, rendyrket nydelse og hygge. Men når vi er helt ærlige, så er det desværre også startskuddet på en tid hvor vi spiser for meget og for fed […]

Bitterstoffer – uundværlige for en sund fordøjelse

Bitterstoffer – uundværlige for en sund fordøjelse

Vores kost indeholder færre og færre bitterstoffer. Men bitterstoffer er uundværlige når det gælder om at opretholde en sund fordøjelse. Klassiske vintersalater er fyldt med bitterstoffer, så det er nemt og lækkert at bringe dem tilbage i vores kost. Problemet er – vi kan ikke […]

Fra det hvide guld til den rene gift

Fra det hvide guld til den rene gift

Der var engang hvor salt blev betegnet som ”det hvide guld” og hvor det spillede en vigtig rolle i vores ernæring som leverandør for vigtige mineraler, elementer og sporstoffer. Dette er desværre ikke længere tilfældet. Det salt som vi i dag bruger i vores køkken er desværre ikke rigtig salt længere. Rigtig salt bestod af 84 elementer i et afbalanceret forhold til hinanden, afstemt på kroppens behov. Nutidens køkkensalt raffineres og forarbejdes indtil der kun er 2 elementer tilbage: natrium og klorid. Problemet er bare, at natriumklorid i sin rene form er en cellegift.

SALT I SØGELYSET

Salt er derfor med rette kommet i sundhedsvæsenets søgelys som sammenkæder en for høj saltindtægt med en række livsstilssygdomme, herunder forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og blodpropper. Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen lyder derfor, at vi skal begrænse vores saltindtagelse til 5-6 gram salt dagligt. Men det er nemmere sagt end gjort. Tallene viser, at vi dansker spiser meget mere salt end anbefalet, således spiser mænd i gennemsnit 9 – 11 gram salt, altså næsten dobbelt så meget som anbefalet, og kvinder spiser i gennemsnit ca. 7 – 8 gram salt om dagen.

Når man kigger på hvor vi får vores salt fra, så er de største kilder til salt i danskernes kost gemt i dagligvarer som kødprodukter, herunder pålæg, ost, færdigretter, brød samt en lang række industrifremstillede madvarer og ikke mindst Fast Food indeholder store mængder salt. Kun en mindre del af danskernes saltforbrug stammer fra det vi selv drysser i under madlavningen. Og netop dette gør det så svært for de enkelte at skrue ned for saltforbruget – største delen af den saltmængde vi indtager er skjult for os og stammer fra færdigproducerede fødevarer og er derfor ikke målbart for almindelige forbrugere.

Og mens vi i køkkenet kan vælge en sund type salt, f.eks. naturligt havsalt, Himalaya salt eller lignende, så tilføjer vi stadig kroppen en større mængde af det usunde, rene natriumklorid igennem kosten.

MEN HVAD ER SÅ PROBLEMET MED NATRIUMKLORID? ER SALT IKKE BARE SALT?

I sin rene form er natriumklorid et kemikalie, en aggressiv cellegift, som kroppen er nødt til at håndtere og udskille for at beskytte kroppen. Kroppens stofskifte er designet til at kunne håndtere 5 – 7 gram rent natriumklorid om dagen, da det kræver ressourcer og tid til at nedbryde. Spiser man mere køkkensalt stresser man kroppen, der som konsekvens skal finde på alternative metoder at neutralisere saltet på. En effektiv metode at neutralisere salt på er at bruge vand. Kroppen ofrer altså noget af sit cellevand til dette formål, med det resultat, at de berørte celler kommer til at mangle vand og i yderste konsekvens dør.  For hvert gram natriumklorid der er i overskud skal kroppen bruge 23 gange så meget cellevand for at neutralisere det.

FLERE LIVSSTILSSYGDOMME

Hvis natriumkoncentrationen i kroppen stadig er for høj kan saltet også krystallisere igen og sammen med animalske proteiner, som kroppen også tit har i overskud, danne urinsyre, som – hvis ikke kroppen kan udskille den – bliver indlejret i leddene. Her kommer så en række andre såkaldte livsstilssygdomme i spil, som gigt, artritis, nyresten og gallesten. Denne re-krystalliseringsproces er en af de nødprogrammer, som kroppen har for at beskytte celler og organer fra at få irreversible skader her og nu. Men dette hjælper kun på kort sigt, da krystallerne på længere sigt er med til at skabe sundhedsproblemer for hele kroppen, såfremt de ikke udskilles igen.

Salt er desværre endnu et eksempel på, at et oprindelig vigtigt og gavnligt produkt bliver til noget udueligt og ligefrem skadeligt når industrien har haft fingrene i det og tingene bliver massefremstillet. På baggrund af at det er almindelig kendt at køkkensalt er så skadelig, at Sundhedsstyrelsen ligefrem kommer med nogle anbefalinger om hvor meget salt der skal spises om dagen, og på baggrund af at danskerne har svært ved at matche disse anbefalinger undrer det mig ærlig talt meget at eksempelvis mejerikoncernerne kan blive ved med at putte salt i danskernes smør.

Nu kan vi ikke bare undvære salt, da kroppen har brug for salte, de rigtige salte altså. Så det du kan gøre, er at vende tilbage til de naturligt udvundne salte, som består af en kombination af mange elementer og som vores krop så desperat har brug for. Undersøgelser viser, at de fleste mennesker mangler vigtige mineraler, selv om vores kroppe bliver oversvømmet med natriumklorid. Selvfølgelig har vi også brug for natriumklorid, men slet ikke i disse mænger. Et overskud af natrium kan ikke erstatte alle de andre mineraler kroppen har brug for, eksempelvis kalium, calcium, magnesium og jern.

Du kan hjælpe din krop og mindske indtagelse af rent natriumklorid, ved at skære ned på Fast Food, industrifremstillede fødevarer, kødprodukter – f.eks. pålæg, ost og ved at skifte køkkensalt ud med naturlig udvundne salte. Her kan du med fordel benytte dig af de gode, naturlige salte der findes, såsom Læsøsalt, Himalaya Salt, Celtic Sea Salt …

Sæson netop nu: Græskar

Sæson netop nu: Græskar

Nu er det igen sæson for denne fantastiske grøntsag, der kan så meget andet end bare lyse op i aftentimerne med sine uhyggelige ansigter … Græskar er meget alsidig og jeg vil gerne dele 5 super lækre opskrifter med dig, der viser at græskaren kan […]

Hvorfor chokolade tryllebinder os

Hvorfor chokolade tryllebinder os

Siden kakaobønnens ankomst til Europa har den gennemgået en kontinuerlig proces af transformation, imitation og innovation. Fra at være en luksusvare til nogle få er chokolade blevet til et billigt masseprodukt der sikkert har ydet sit i forhold til udviklingen af overvægt i den vestlige verden.

Er du heller ikke den store morgenmadsspiser?

Er du heller ikke den store morgenmadsspiser?

Vækkeuret ringer alt or tidligt og det tager syv lange og syv brede inden man kommer ud af sengen og nattøjet. Lyder det ikke meget bekendt? Og så kommer spørgsmålet: ”sove lidt længere, eller spise morgenmad?” Måske er det også ALT for tidligt at spise morgenmad?

Og før man har set sig om, er man afsted og på vej til arbejdet uden at have spist morgenmad.

Morgenmaden er uden tvivl et vigtigt måltid – men ikke alle er sulten lige når de står op, eller så kniber det med tiden til at lave en dejlig og nærende morgenmad, der giver god energi og en behagelig mæthed indtil frokost.

Så er ”overnight-oats” måske det helt rigtige for dig! Overnight-oats er en ny trendy måde at have morgenmaden klar i en fart. Man kan også kalde det for ”køleskabsgrød” da det i grund og bund ikke er andet end havregryn, der har stået i blød i mælk natten over. Måske lyder det lidt kedeligt, men giv det nu en chance – der er tusindvis af spændende muligheder til at gør det til en virkelig god og lækker morgenmad, som du ovenikøbet kan tage med på farten.

Det skønne ved ”overnight-oats” er, at du kan toppe dem med lige hvad du har lyst til og det kan være alt fra friske eller tørrede frugter, nødder, kerner, chokolade eller bær. Du kan også tilføje lidt ekstra smag ved at putte vanilje, kardemomme eller kanel i grøden. Og, det giver gode muligheder for at variere i løbet af ugen.

Opskrift til 1 portion:

1 dl havregryn (ca 25 g)
1 dl mælk (komælk, mandelmæl, rismælk, havremælk, kokosmælk …)
1 dl skyr, yoghurt, A38 eller lignende – kan undlades
1 spiseske chiafrø
1 teske ahornsirup

Som smagsgivere kan bruges: vanilje, kardemomme, kanel

Bland ingredienserne, kom blandingen ned i et glas med skruelåg, eksempelvis et tomt syltetøjsglas, og sæt det i køleskabet natten over.

Husk at glasset skal være stor nok til at du kan tilføje noget topping om morgenen.

Tag glasset ud af køleskabet og kom topping på efter ønske.

Eksempler på toppings:

Hakket mørk chokolade
Frisk frugt og bær
Hakkede nødder
Hampefrø
frysetørrede bær

Tag dine ”Overnight-Oats” med på arbejde og spis når det passer dig!

Sunde planteolier – gyldne dråber

Sunde planteolier – gyldne dråber

Frøens, frugtens, kernernes og nøddernes kraft bevares i de skånsomt koldpressede naturlige vegetabilske olier og indholdet af flerumættede fedtsyrer har en positiv indvirkning på hjerte-kar-systemet. De er essentielle, dvs. kroppen kan ikke selv producere dem og derfor skal de tilføjes med kosten. I modsætning til andre fedtarter (mættede fedtsyrer for eksempel) bliver de essentielle fedtsyrer brugt til andet end energi.